Kommunal undervisning

Undervisning og kompetenceudvikling

Hos Psykiatrisk Klinik Skanderborg tilbyder vi specialiseret undervisning til faggrupper, institutioner, kommuner, klinikker og behandlingsenheder, der ønsker opdateret viden og praktiske kompetencer inden for psykiatri, psykologi og neuropsykologi.

Undervisningen varetages af to specialpsykologer og en børne- og ungdomspsykiater med omfattende erfaring inden for psykiatrisk udredning, diagnostik, behandling, psykoterapi og neuropsykologisk undersøgelse. Vi har mange års erfaring med at formidle kompleks faglig viden til både psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger, mentorer, lærere og andre faggrupper, som arbejder med mennesker med psykiske vanskeligheder.

Vores undervisning kombinerer forskningsbaseret viden med klinisk praksiserfaring. Vi lægger vægt på, at deltagerne opnår en dybere forståelse og samtidig får konkrete redskaber, som kan anvendes direkte i det daglige arbejde.

Fagområder

Vi underviser blandt andet inden for:

  • Forståelse og inddragelse af viden om kognitive vanskeligheder hos borger
  • Psykopatologi og praksisforståelse
  • Mentaliseringsbaseret tilgang (MBT)
  • Selvskade og komplekse forløb
  • Tværfagligt samarbejde omkring borgere og patienter med psykiske lidelser
Scroll to Top