Ydelser – til private

Klinikken tilbyder specialiseret udredning og behandling af psykiatriske og neuropsykologiske problemstillinger. Da klinikken er privat, kræves der ingen henvisning fra egen læge eller PPR, og forløb tilrettelægges mod egenbetaling. Nogle sundhedsforsikringer og pensionsselskaber yder tilskud til udredning og behandling. Visse dækningsgrupper via Danmark giver også tilskud. Det påhviler klienten at undersøge hvilke muligheder man eventuelt har for at få hele eller dele af udgiften dækket.

Udredning og behandling gennemføres i et tværfagligt samarbejde mellem psykiater og psykologer med højt specialiseret efteruddannelse i psykiatri, psykoterapi og neuropsykologi. Læs mere om medarbejderne her (link)

UDREDNING

Den første kontakt – Indledende vurdering

Et udredningsforløb starter altid med en indledende vurdering, hvor der skabes et overblik over de aktuelle udfordringer, personlig baggrund samt eventuelle tidligere undersøgelser og behandlinger. Under samtalen undersøges, om der er tegn på psykisk lidelse (fx depression og angst) eller andre forhold, der skal tages højde for.

På baggrund af samtalen vurderes det, om en udredning er relevant, og der lægges en individuel udredningsplan for det videre forløb. Hvis udredning ikke vurderes at være den rette vej at gå, vejledes der om andre relevante tilbud eller behandlingsmuligheder.

Der kan være situationer, hvor andre tilstande skal behandles først, eller hvor kompleksiteten kræver henvisning til det offentlige sundhedsvæsen.

Udredningsforløbet:

Følgende er eksempler på, hvad der typisk kan indgå i et udredningsforløb:

  • Samtaler og diagnostiske interviews
  • Spørgeskemaer
  • Gennemlæsning af skoleudtalelser og tidligere sagsakter etc.
  • Lægeundersøgelser
  • Kognitive tests
  • Inddragelse af pårørende

Afslutning af forløbet:

  • Resultaterne gennemgås og sammenfattes
  • Der gives en mundtlig tilbagemelding. Er der tale om et barn/ung inddrages forældre som udgangspunkt. Er der tale om voksne,er det valgfrit om man ønsker pårørende inddraget, men det er ofte en god idé.
  • Der udarbejdes en sammenfatning/afslutningsnotat hvor resultatet af udredningen beskrives. Notatet kan typisk bruges i det videre samarbejde med uddannelsessystem, PPR, kommune etc.
  • Der udarbejdes speciallægeerklæring og/eller psykologerklæring ved behov.

Alle udredningsforløb gennemføres i henhold til gældende retningslinjer og god klinisk praksis.

BEHANDLING

Psykoedukation:

Efter endt udredningsforløb tilbydes altid psykoedukation om den pågældende lidelse. Psykoedukation er undervisning og vejledning om den diagnose, du har fået stillet (fx ADHD eller autisme). Formålet er at give dig og dine pårørende konkret viden og praktiske redskaber, så I bedre kan forstå, mestre og håndtere de udfordringer, I støder på i hverdagen der hjemme, på uddannelse eller arbejdsplads.

Forløbene tilrettelægges individuelt men vil ofte inddrage pårørende med henblik på at øge de nærmestes forståelse for din situation, og hvordan de bedst kan støtte dig. Der vil typisk blive tilbudt undervisning om, hvad diagnosen konkret betyder for dig, hvordan dine symptomer viser sig, og du vil blive præsenteret for strategier til at håndtere dine vanskeligheder mest hensigtsmæssigt.

Medicinsk behandling:

I nogle tilfælde kan der vise sig behov for medicinsk behandling fx ved angst, depression eller ADHD. Behandlingen opstartes ved klinikkens psykiater, som følger dig, indtil du er stabil i behandlingen, hvorefter egen læge typisk kan overtage forløbet.

Psykoterapi:

Der arbejdes i klinikken overvejende inden for den teoretiske retning man kalder mentaliseringsbaseret terapi.

Deltagelse i møder:

Via udrednings- og behandlingsforløb opnår vi stor viden om dine vanskeligheder, typiske reaktinsmønstre og støttebehov. Vi deltager derfor gerne i netværksmøder for at drøfte og koordinere den videre indsats med andre aktører fx i kommunalt regi, på uddannelsesinstitutioner eller på din arbejdsplads.

Priser:

Indledende vurdering ved specialpsykolog eller speciallæge: 5.000 kr.

Medicinsamtale (ca 45 min, når du er udredt i klinikken): 2.500 kr

Medicinopstart hvis du ikke er udredt i klinikken: …

Kort medicinsamtale – opfølgning (ca. 20 min): 1.250 kr

Deltagelse i netværksmøde: 2.700 kr + eventuel kørsel.

Psykoedukation: 1.300 kr./session (45 min).

Terapi: 1.300 kr/session (45 min)

Priseksempler:
Efter den indledende vurdering gives et konkret tilbud på, hvad den videre udredning vil koste. Nedenstående skal derfor ses som eksempler på, hvad udredningsforløb inden for specifikke lidelser typisk beløber sig til.

ADHD/ADD:  

Pris: 15.000-20.000 (ekskl. Indledende vurdering)

Autisme:

Pris: 20.000-25.000kr (ekskl. Indledende vurdering)

Begavelsesvurdering:

Pris: 10.000 (ekskl. indledende vurdering)

Neuropsykologisk undersøgelse:

Pris: 10.000-20.000 kr. (ekskl. indledende vurdering)

Vilkår og rammer

Samtaler, udredning og behandling foregår i sessioner á 45 min. eller dobbeltsessioner á 90 min.

Aflysning af en session skal ske minimum 24 timer før aftalens start. Senere afbud eller udeblivelse vil medføre fuld betaling for den aftalte session.

Vær opmærksom på, at forsikringsselskaber kan have egenbetaling ved for sent afbud eller udeblivelse.

Scroll to Top